Social bæredygtighed er et spirende felt inden for byplanlægning, og det er et fokus, der efterhånden er blevet anerkendt på lige fod med økonomisk og miljømæssig bæredygtighed[1]. Men hvordan måles social bæredygtighed? Og hvordan kan research indenfor området få en større indflydelse på lovgivning og byplanlægning? Dette indlæg giver et indblik i vores tilgang til området.
Foto: Jon Spencer
Efter et årti med fokus på bæredygtige samfund er der efterhånden en stor viden om vigtigheden af både kvaliteten af bygninger og faciliteter i et nabolag, og hvordan disse påvirker beboeres tilfredshed og velfærd. På trods af dette er der stadig en manglende indsigt i, hvilke praktiske tiltag der kan tages for at føre denne viden ud i virkeligheden. En kombination af økonomiske nedskæringer, budget stramninger og voksende boligmangel har medført en fornyet interesse i at gøre denne viden mere håndgribelig for planlæggere. Tidligere erfaringer viser, at nye boligområders langsigtede behov ofte bliver undermineret på grund af behovet for at levere boliger hurtigt og i et stort omfang. Men uden den rigtige sociale infrastruktur er der en risiko for at boligområder hurtigere kan ende i social og fysisk forfald.
Bæredygtige byer er blevet beskrevet som byer, hvor folk gerne vil bo, og derfor har tilslutning fra beboerne. I vores forståelse af bæredygtige steder tilføjer vi, at det er byer, hvor folk kan bo[2]. Denne tilføjelse gør det muligt at fokusere på de sociale problemer, som kan adresseres og påvirkes ved at tilføje social bæredygtighed som et grundlag for byplanlægning. En mere radikal indførelse af social bæredygtighed i planlægningsfasen, vil kunne åbne op for en fornyet forståelse af forholdet mellem sociale erfaringer, byudvikling, økonomisk vækst og miljø. Derudover vil det kunne skabe et rum for at diskutere hvad ’økonomisk overkommelige’-boliger er, hvilke muligheder der er for at levere boliger og undersøge alternative tilgange til regeneration.
Vores grundlag for at måle social bæredygtighed
I 2011 udviklede Social Life et grundlag for at måle social bæredygtighed og forstå, hvordan byer trives, vores Social Sustainability Framework. Dette skal ses som et redskab til at forstå, hvad der kan forbedres i et boligområde for at gøre det succesfuldt.
Vores grundlag er inddelt i fem kerne områder: ’socialt- og kulturelt liv’, ’personlig indflydelse’, ’faciliteter og infrastruktur’, ’forandringer i lokalområdet’ og ’plads til udvikling’. Disse femkategorier dækker tilsammen over en række underkriterier og spørgsmål (se figur 1). Afhængigt af om det er et allerede eksisterende område/byggeri eller nybyggeri vil disse kriterier have enkelte variationer. Ved et nybyggeri udelader vi faktorer som ’plads til udvikling’ og ’forandringer i lokalområdet’ ved den første måling. Disse vil i stedet blive inkorporeret ved målinger over tid. I stedet inkluderes ’tilpasning og modstandsdygtighed’ som et kriterium (se figur 2.). De forskellige kriterier er sammensat ud fra anerkendte faktorer for, hvad der kan forbedre livskvalitet og trivsel i et boligområde, ved at se på forskning inden for området og nationalt data.
Figur 1., Design for Social Sustainability Framework, Social Life, 2011
Ud fra vores kriterier kan vi udvælge data fra nationale undersøgelser og sammenligne dem med et specifikt områdes OAC (Output Area Classifications) og IMD (Indices of Multiple Deprivation) klassifikationer[3]. Det er der derudfra muligt at skabe et benchmark for det forventede niveau af social bæredygtighed. Det angivne benchmark kan bruges som en indikator, for hvor godt et sted vil klare sig, men det er vigtigt at holde dette op imod data indsamlet i området, for at få en bedre fornemmelse af, hvad beboere oplever og synes. Ved at sammenligne vores benchmark med kvalitative og kvantitative spørgeundersøgelser foretaget blandt beboere i området, kan vi se på, hvilke stedspecifikke faktorer, der gør, at stedet enten klarer sig bedre eller dårligere end et område med lignende social og fysisk opbygning.
Figur 2. Vores social sustainability framework for nybyggede områder, Social Life 2015
Vi har brugt vores metode til at måle social bæredygtighed i en række forskellige projekter på tværs af forskellige sektorer, bl.a. i samarbejde med The Berkeley Group, Sutton Kommune og i forbindelse med omfattende regenerationsprojekter i Acton for Ealing Kommune, L&Q and Countryside Properties, Aylesbury Estate for Nothing Hill Housing og Southwark Kommune.
Social Life forstår social bæredygtighed som en proces til at skabe succesfulde steder, der er med til at fremme velfærd ved at forstå, hvilke behov folk har de steder, de bor og arbejder. Social bæredygtighed kombinerer design af fysiske steder med design af den sociale verden. Det er derfor vigtigt at forstå design af infrastruktur og bygninger som en mulighed for at styrke steders modstandsdygtighed og sociale bæredygtighed. Vores Social Sustainability Framework skal ses som en metode til at forstå og inkludere social bæredygtighed i planlægningen af steder.
Læs mere om vores Social Sustainability Framework her,
- http://www.social-life.co/publication/Social-Sustainability/
- http://www.social-life.co/publication/social-sustainability-new-communities-moving/
- http://www.social-life.co/publication/understanding-measuring-social-sustainability/
Læs mere om vores samarbejde med The Berkeley Group, om at måle social bæredygtighed i forbindelse med nybyggerier
- http://www.social-life.co/blog/post/social-sustainability-measurement/
- http://www.social-life.co/publication/creating-strong-communities/
http://www.social-life.co/publication/creating-strong-communities-2/
og vores samarbejde med Sutton Kommune i syd-London
- http://www.social-life.co/publication/meansuring_social_sustainability_sutton/
[1] I 1986 offentliggjorde Brundtland Kommissionen de tre søjler for bæredygtighed: miljømæssig-, økonomisk- og social bæredygtighed. Den daværende Norske Statsminister, Gro Harlem Brundtland, definerede bæredygtig udvikling, som udvikling der møder nutidens behov uden at gå på kompromis med fremtidens generationers behov. Det er dog først inden for det sidste årti, at social bæredygtighed for alvor har vundet indpas.
[2] Woodcraft, Saffron (2012), Social Sustainability and New Communities: Moving from concept to practice in the UK
[3]Social Life bruger to forskellige metoder udviklet af the Office of National Statistics (ONS), Englands Statistik. Disse er OAC, udviklet til at forstå sociale attituder i lokal områder, og IMD, udviklet til at måle fattigdom på micro-niveau på tværs af England.
